Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Julekoncert i Linå kirke

Tidspunkt: onsdag d. 13. december 2023 kl. 19:00 - onsdag d. 13. december 2023 kl. 21:00

Julekoncerten i år bliver en julekoncert udover det sædvanlige med et stort flot drengekor.

Skt. Clemens Drengekor blev grundlagt i 2003 i et samarbejde mellem Aarhus Domkirke og Aarhus Musikskole, og kan i år fejre 20 års jubilæum. Det er blevet fejret ved at afholde ekstra mange koncerter i løbet af året, i marts opførte koret Reinhard Keisers Markuspassion i Aarhus Domkirke, koret holdt jubilæumskoncert i Aarhus Domkirke i juni med tidligere medlemmers deltagelse, i efterårsferien var koret på tur til Paris, hvor de blandt andet sang i Den danske Kirke og i Disneyland, i november står den på Hándels Messias og så slutter koret året med festlige julekoncerter.

Lige siden korets oprettelse har ambitionerne været høje, sangerne modtager soloundervisning i sang og hørelæreundervisning er en fast del af korprøverne, så drengene lærer og læser noder. Der arbejdes målrettet med at udvikle drengenes musikalske evner, og mange dirigenter og musikere har startet deres udvikling i Skt. Clemens Drengekor.

Ved koncerten i Linå kirke synger koret bl.a. en Suite af Danske julesalmer, samlet og arrangeret af korets dirigent, Brian Stenger Poulsen og nogle af drengene vil optræde med solosange.

Billetter á 75 kr. kan købes på: https://event.it/sejs-svejbaek-kirke

se mere på: www.clemensdrenge.dk

 

 

Del arrangementet på de sociale medier:

Billetter

DKK 75,00