Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Sigurvin Sigurdsson - islandsk americana

Tidspunkt: torsdag d. 10. februar 2022 kl. 19:30 - torsdag d. 10. februar 2022 kl. 22:00

Uhøflig charmerende islandsk americana fra Aalborg!
Islandske Sigurvin Sigurdsson spiller på uhøflig charmerende vis sine folk og country sange. Hans sange om rodløshed, misbrug og kærlighed bygger videre på en folk/country tradition kendt fra en kunstner som Townes Van Zandt. Sangene bevæger sig i mellem up-tempo melodier og langsomme hymner om vanskelig kærlighed. Alt sammen fremført med en stor respekt for de amerikanske sydstaters musikalske dyder og en optimistisk tro på at fremtiden også byder på andet end narkomelankolske svingture.

Sigurvin Sigurdsson har tidligere optrådt til Spot Festival, Way Up North og utallige shows rundt omkring i Danmark, Island, Sverige, Holland og Tyskland, hvor han bl.a. har spillet sammen med amerikanske kunstnere som Grant Lee Phillips, Daniel Romano og Andrew Jackson Jihad. Bandet glæder sig til en dejlig aften i Ry.

Nyt album "Yacht"
Sigurvin Sigurdsson er klar med sin anden pladeudgivelse ”Yacht”, der er kulminationen på sidste sommers musikalske frie leg som herskede midt i mørket under COVID-19.

Den blev til på et par dage - med en hjemmehøvlet marimba og korsang i tæt samlet cirkel omkring mikrofonen. ”På et tidspunkt løftede vi et hundrede år gammelt trædeorgel og alle vores forstærkere ud i solen, væk fra studiet og indspillede en sang med én mikrofon – den fangede alt det vi lavede, sangen fortalte os at den ville med på pladen.”

Musikalske smagsprøve
Spots, 2021 

Yacht, 2021: 222

Support: Victor Aage Lundsgaard - ungt lovende singer-songwritertalent fra Ry
Som support for Sigurvin Sigurdsson præsenterer vi Victor Aage Lundsgaard. Victor er en ung singer/songwriter fra Ry, der igennem sit musikalske og lyriske univers trækker i tråde fra fortidens kæmper, som Jeff Buckley, Joni Mitchell og Sebastian. Han bruger sit brede inspirationsfelt til at skabe en helstøbt musikalsk rejse, der dykker ned i alt fra den forsømte kærlighed til de stille eksistensers udfordringer og styrker
 
 
Dørene åbner
Dørene åbner kl. 19.00. 
Koncerten starter kl 19.30.

Kom i god tid og nyd stemningen, det gode selskab og en god, lokal øl!

Medlemspris:
Som medlem af Gnisten/Musikværket Ry får du 10% rabat på billetten. Du kan købe én billet på dit medlemskort.
Meld dig ind før du køber din billet og brug dine medlemsoplysninger ved billetkøb.
Indmeldelse her.

Om Gnisten
Gnisten er et spille- og kultursted i det gamle varmeværk i Ry, som foreningen Musikværket Ry er i gang med at skabe. Gnisten er hjerteblod - skabt af en stor flok frivillige. 

Adgang for handicappede
Vi knokler med at gøre Gnisten fin, stemningsfuld og helt fantastisk! Vi kan desværre endnu ikke tilbyde handicapvenlige toiletforhold, men vi er på sagen. Der er adgang for dårligt gående og folk i kørestol via indgangen i vores have. Der er gelænder ved trappen for forsiden af huset. 
Sig til hvis du har brug for hjælp til at komme ind. 

Parkering
Vi har få parkeringspladser tæt på Gnisten - så sæt helst din bil på p-pladserne ved indkørslen til Møllevej eller på Mølleskolens parkeringsplads (indgang fra Gudrunsvej). Kom gerne på cykel, til fods eller med toget. 

Corona
Vi overholder mydighedernes anbefalinger og retningslinjer ift. corona.    

 

 

Del arrangementet på de sociale medier:

Standardbilletter

DKK 200,00

Medlemsbillet

DKK 180,00