Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Svaneborg Kardyb (UDSOLGT)

Tidspunkt: lørdag d. 29. oktober 2022 kl. 20:00 - lørdag d. 29. oktober 2022 kl. 22:00
Registrering slutter lørdag d. 29. oktober 2022 kl. 22:00

Gnisten præsenterer dansk jazzduo af absolut høj kaliber! 
Den danske jazzduo Svaneborg Kardyb er et af dansk jazz nyeste skud på stammen. Efter udgivelsen af duoens debutalbum, Knob, i foråret 2019 fulgte et hæsblæsende år med massiv opmærksomhed og anmelderroste koncerter i både ind- og udland.

Duoen gjorde sig bemærket ved Danish Music Awards Jazz 2019 ved både at modtage prisen for Årets Nye Talent og Årets Danske Jazzkomponist, for deres ‘meditative grooves, deres naturlige tilgang til melodi og den udsøgte interaktion imellem dem.’ 

I efteråret 2020 udgav duoen opfølgeren, Haven, som en hyldest til naturen. De har forsøgt at indfange stemninger fra naturen ved blandt andet at bruge deres bedsteforældres sønderjyske og nordjyske stemmer, ligesom de har brugt lyden af et drømmende vindspil i en kolonihave.

Musikken er skabt i de tidligste morgener, over den sorteste kaffe og er minimalistisk med et luftigt, sfærisk udtryk, hvor elektronisk og akustisk lyd forenes, og hvor fængende melodier møder nordiske stemninger i et drømmende og groovy univers.

Line up
Nikolaj Svaneborg: Würlitzer, synthesizer & klaver
Jonas Kardyb: Trommer & percussion

Omtale
“Deres debutplade fra 2019, Knob, var smuk, og den seneste fra oktober, Haven, er fantastisk! (Weekendavisen)
“Keyboardspilleren Nikolaj Svaneborg og trommeslageren Jonas Kardyb har ikke jagtet kunstige koncepter. De har bare realiseret deres personlige potentialer – som lagt sammen tilfældigvis rummer en særlig dragende kvalitet.“ (Live, Thomas Michelsen, Politikken ****)
“Svaneborg Kardyb optegner på imponerende fuldendt vis en af de mest frodige positioner i dansk jazz i dag. Hør dem, mens de stadig er på vej frem med gnistrende øjne” (Live, Sune Anderberg, Kristeligt Dagblad ****)
“Svaneborg Kardyb’s album is the opposite of the fast, false world of social media and shallow ideals. The compositions are not flashy or driven by ego, they are simple, but very touching. It is the delicacy of the playing, the natural affinity to melody and the exquisite interac(on between Nikolaj Svaneborg and Jonas Kardyb that makes the album work." (om Knob, DMA JAZZ 2019)
“Musikken er et afslappet helle. Et mærkbart nærvær. En umiddelbar glæde. Fremelsket på keys og trommer med udsøgt, teknisk snilde. Men helt bloYet for show off. Er bare enkel, autentisk, uskyldsren. Som ro i hverdagens støj, langsomhed i hverdagens travlhed.” (om Haven, Ivan Rod, GAFFA ****)

“Det er neo-classical, eksperimentel musik, spoken-word og jazz men frem for alt en magisk Maggi-terning af et album. Et album der både udstråler seriøse musikalske ambi(oner og en træfsikker æstetisk sans der er med til at forskønne  omverdenen. (om Haven, Lo;skammer *****)
“Nikolaj Svaneborg på Würlitzer og piano og Jonas Kardyb på trommer har skabt et unikt og behageligt univers. Her er ingen effektjageri eller leflen for hurtighed. Det er enkel og næsten minimalistisk musik.” (om Knob, Niels Overgaard, JazzNyt)

Musikalsk smagsprøve
Video: Knob - Livesession fra Montmatre 
Lyd: Spotify

Dørene åbner
Dørene åbner kl. 19.00.
Kom i god tid og nyd stemningen, det gode selskab og en god, lokal øl!

Medlemspris:
Som medlem af Gnisten/Musikværket Ry får du 10% rabat på billetten. Du kan købe én billet på dit medlemskort. Meld dig ind før du køber din billet og brug dine medlemsoplysninger ved billetkøb.
Indmeldelse her.

Om Gnisten
Gnisten er et spille- og kultursted i det gamle varmeværk i Ry, som foreningen Musikværket Ry er i gang med at skabe. Gnisten er hjerteblod - skabt af en stor flok frivillige. Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten! 

Adgang for handicappede
Vi knokler med at gøre Gnisten fin, stemningsfuld og helt fantastisk! Vi kan desværre endnu ikke tilbyde handicapvenlige toiletforhold, men vi er på sagen. Der er adgang for dårligt gående og folk i kørestol via indgangen i vores have. Der er gelænder ved trappen for forsiden af huset. 
Sig til hvis du har brug for hjælp til at komme ind. 

Parkering
Vi har kun få parkeringspladser tæt på Gnisten, og de er reserveret folk med gangbesvær - så sæt din bil på p-pladserne ved indkørslen til Møllevej eller på Mølleskolens parkeringsplads (indgang fra Gudrunsvej). Kom gerne på cykel, til fods eller med toget. 

Corona
Vi overholder mydighedernes anbefalinger og retningslinjer ift. corona.    

 

Del arrangementet på de sociale medier:

Standardbilletter

DKK 250,00

Medlemsbillet

DKK 225,00