Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Color, The Blind

Tidspunkt: fredag d. 12. august 2022 kl. 20:00 - fredag d. 12. august 2022 kl. 22:00

Color, The Blind - skøn aften i et univers af indiefolk, country og americana...

Color, The Blind leverer ærlig, organisk og velspillet musik, der på én og samme tid har rødderne solidt plantet i den jyske muld, men som også strækker sine grene mod en musikalsk arv fra et andet kontinent.

Sanger og sangskriver Daniel Bæk er født i Esbjerg, men opvokset på en gård i Salling, og netop det landlige, jyske islæt præger de oprigtige sangtekster.

Sangene er alle et produkt af den fede, jyske lerjord, men slet skjult findes også en iboende længsel efter noget andet; noget større – efter de store highways, græsstepper, sneklædte bjerge, ensomme træhytter ogsmå, slumrende minebyer.

Musikken finder sit hjem et sted mellem indie- folk, country og americana.

Musikalsk smagsprøve
Color, The Blind - The Truckers Child
 
Dørene åbner
Dørene åbner kl. 19.00.

Kom i god tid og nyd stemningen, det gode selskab og en god, lokal øl!

Medlemspris:
Som medlem af Gnisten/Musikværket Ry får du 10% rabat på billetten. Du kan købe én billet på dit medlemskort.
Meld dig ind før du køber din billet og brug dine medlemsoplysninger ved billetkøb.
Indmeldelse her.

Om Gnisten
Gnisten er et spille- og kultursted i det gamle varmeværk i Ry, som foreningen Musikværket Ry er i gang med at skabe. Gnisten er hjerteblod - skabt af en stor flok frivillige. Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten! 

Adgang for handicappede
Vi knokler med at gøre Gnisten fin, stemningsfuld og helt fantastisk! Vi kan desværre endnu ikke tilbyde handicapvenlige toiletforhold, men vi er på sagen. Der er adgang for dårligt gående og folk i kørestol via indgangen i vores have. Der er gelænder ved trappen for forsiden af huset. 
Sig til hvis du har brug for hjælp til at komme ind. 

Parkering
Vi har få parkeringspladser tæt på Gnisten og de er reserveret folk med gangbesvær - så sæt din bil på p-pladserne ved indkørslen til Møllevej eller på Mølleskolens parkeringsplads (indgang fra Gudrunsvej). Kom gerne på cykel, til fods eller med toget. 

Corona
Vi overholder mydighedernes anbefalinger og retningslinjer ift. corona.    

Del arrangementet på de sociale medier:

Standardbilletter

DKK 200,00

Medlemsbillet

DKK 180,00